GARANTIORDNING

Landsdækkende garanti for VVS-arbejder

Vi er medlem af TEKNIQ som giver vores kunder den sikkerhed og garanti der skal til, for det arbejde vi udfører. TEKNIQ har etableret Dansk VVS Garanti som er en garantiordning for VVS-arbejder. Garantiordningen har til formål at sikre, at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en kendelse. Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører. Garantiordningen gælder kun for arbejder, der er udført af medlemmer af Dansk VVS. Se derfor for en sikkerheds skyld efter Dansk VVS Garanti-mærket eller spørg installatøren.

Garantiordningen dækker udgifter op til kr. 150.000,00 inkl. moms.

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejder og leverancer, der ikke er bestilt og udført til erhvervsmæssige formål.

En klage kan kun indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren. Man kan klage over næsten alt, dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som f.eks. time- og materialepriser. Læs mere på www.tekniq.dk og www.el-vvs-anke.dk